Billedet på sidehoved
image
Billedet på sidehoved
Børn begynder i skole i det år, de fylder seks. Er dit barn født i 2013, skal det derfor begynde i 0. klasse i 2019. Det samme gælder, hvis dit barn er skolegangsudsat og født i 2012.
 
På Rundhøjskolen glæder vi os til at tage i mod dit barn. Du kan læse mere om skole og vores tilgang til læring og dannelse her på hjemmesiden.
 
Første officielle skoledag efter sommerferien i 2019 er torsdag den 7. august 2019: mødetid for nye 0. klasse-elever er kl. 9.
Der er mulighed for at starte i SFO allerede fra 1. august.

 

Informationsmøde

Torsdag den 1. november 2018 kl. 16.30-18 holder vi et informationsmøde om Rundhøjskolen og skolestart i 2019 for alle interesserede. Her giver skolens ledelse forældrene en introduktion til Rundhøjskolen, mens børnene leger og bevæger sig i vores idrætshal. Derudover kan børn og forældre møde vores børnehaveklasseledere og se klasselokalerne og SFO'en.

 

Indskrivning foregår digitalt 

Du kan indskrive dit barn til skolegang (og SFO) elektronisk via borger.dk fra midten af november 2018 til 31. december 2018. Herefter skal du henvende dig på skolen.
Læs mere om indskrivning på borger.dk og på aarhus.dk.


 

Indskrivningsarrangement

For mange børn er det en stor oplevelse at komme op på skolen og "melde sig ind". Derfor holder vi - selvom indskrivningen nu om dage foregår digitalt - et indskrivningsarrangement på skolen. Her får børnene samtidig deres helt egen Rundhøj-t-shirt, de kan sige hej til deres kommende skolekammerater, og I får mulighed for at møde børnehaveklasselederne. Der er derfor al mulig grund til at komme til vores indskrivningsarrangementet torsdag den 29. november 2018 kl. 16-17.30Her kan også I få hjælp til den digitale indskrivning, hvis I blot husker at medbringe jeres NemID.

 

Bor I uden for Rundhøjskolens distrikt?

Vi sender invitationer om skolestart og vores informationsmøder til alle børn og deres forældre i vores skoledistrikt. Bor I uden for skolens distrikt, og ønsker I at modtage informationer fra Rundhøjskolen om skolestart, så send os en mail på [email protected].

 

Seks år, men ikke helt parat til skole?

Er du i tvivl, om dit barn er parat til at starte i skole, skal du tale med dit barns dagtilbud. Du kan derefter ansøge distriktsskolen om at få udsat dit barns skolegang i ét år, når det er begrundet i dit barns udvikling. Skolegangsudsættelse skal søges digitalt i indskrivningsperioden.